- Denne begivenhed er allerede afholdt.
1-årig kognitiv grunduddannelse
3. decemberkl. 9:00 - 15:30
29.500DKKVores 1-årige kognitive uddannelse – GRUNDLÆGGENDE – er nu åbnet for tilmeldinger
12 undervisningsdage med start 3. og 12. december 2024
Indhold og formål
Vores 1-årige uddannelse har 2 primære formål:
For det første at give deltagerne en grundig indføring i den kognitive metodens grundlæggende modeller, menneskesyn og forståelse af de dynamikker, som er på spil, når vi arbejder med mennesker. Herunder også en introduktion til hvorledes kognitive samtaler er opbygget, og hvordan metoderne også kan tilpasses og bruges miljøterapeutisk, hvis man arbejder på denne måde.
For det andet sigter uddannelsen efter at give deltagerne en basisviden om nogle af de hyppigst forekommende diagnoser og problemstillinger, som vi oplever at mange møder blandt de borgere, som de arbejder med. Udover denne basisviden om de enkelte diagnoser gennemgår vi konkrete kognitive redskaber, som kan anvendes til de enkelte problemstillinger. Vi arbejder dog også med en forståelse af disse redskaber på en måde, der giver dig mulighed for at bruge dem på tværs af diagnoser og problemstillinger, således at du har flere muligheder at vælge imellem, når du skal arbejde med en given problemstilling hos en borger.
De emner som gennemgås på kursus dagene er:
- Den grundlæggende model og metode
- Den strukturerede samtale, miljøterapi og relations arbejde
- Motivation
- Depression
- Angst
- Personlighedsforstyrrelser
- ADHD
- Misbrug
- Sociale færdigheder
- Selvskade
- Spisning, kost og søvn
- Selvværd og ressourcer
Deltagerne lærer kognitive redskaber som fx at lave en sagsformulering, at afdække en situation med den kognitive grundmodel ”diamanten”, eksponering, adfærdseksperimenter, kognitiv omstrukturering, sokratisk dialog, metoder til afdække ressourcer, at nuancere tænkningen og udfordre antagelser samt mange andre konkrete redskaber.
Form
Uddannelsen består af 12 undervisningsdage som alle indeholder såvel teori som praktiske øvelser, og som afholdes 9.00 til 15.30. Vi arbejder i undervisningen med forskellige typer øvelser, herunder parøvelser, rollespil, brug af videoklip mv. og her bruges både case eksempler og eksempler fra din egen praksis som udgangspunkt.
Udover undervisningen er der 10 x 3 timers metodetræning/supervision, altså 30 timer i alt, hvor deltagerne sammen træner de tilegnede redskaber i forhold til deres egne cases, og dermed også får sat redskaberne i relation til deres eget arbejdsliv. Her vil der også være et supervisionsaspekt, så du går hjem med ideer eller nye perspektiver til det videre arbejde på din egen case. I metodetræningen skal hver deltager have en case med minimum 2 gange i forløbet.
Udover undervisning og metodetræning vil du også mellem mødegangene have hjemmeopgaver, som skal koble det du lærer, til din egen praksis. Hjemmeopgaverne er altid i et overskueligt omfang og kan fx handle om at øve en bestemt teknik, læse noget teori eller repetere noget af det tillærte. Enkelte hjemmeopgaver skal afleveres som en forberedelse til den senere eksamen. Eksamen er valgfri, og man kan i løbet af uddannelsen vurdere, om man vil gå til eksamen eller ej. Vælger man at gå til eksamen vil man modtage både et eksamensbevis og et uddannelsesbevis, og vælger man ikke at gå til eksamen vil man modtage et uddannelsesbevis.
Eksamen består af at du får udleveret en case, som du skal forholde dig teoretisk til og aflevere en opgave omkring. Efterfølgende vil der være en mundtlig prøve. Tilkøb af eksamen koster 1500 kr.
Vi arbejder med en lille holdstørrelse, og derfor er der i både undervisning og metodetræning god plads til dine spørgsmål, konkrete sagseksempler og interesseområder. Vi vægter at der skabes et godt og trygt miljø blandt deltagerne, hvor man kan øve de tillærte teknikker med hinanden i såvel rollespil som forumdiskussioner.
Målgruppe og optagelseskriterier
Den henvender sig til alle, som til dagligt arbejder med mennesker, og som har brug for redskaber til at hjælpe disse til bedre trivsel og udvikling. Vores kursister er oftest pædagoger, lærere, socialrådgivere, mentorer, kontaktpersoner, sygeplejersker og andre indenfor omsorgs- og uddannelsesfagene.
Det kræver ingen særlig forkundskab eller uddannelse at deltage på uddannelsen, men det er vigtigt at du arbejder på et område hvor du har mulighed for at bruge redskaberne i praksis på en professionel måde og derfor også at du har et konkret ansættelsesforhold og ikke fx er imellem jobs.
Er du i tvivl, er du altid velkommen til at ringe på 22 45 47 19 for at få en snak om din situation og muligheder for at deltage på vores uddannelse.
Dato
Øvrige datoer
2024: 12/12.
2025: 27/1, 20/2, 3/3, 3/4, 28/4, 29/4, 26/5 og 25/6.
Alle dage er fra kl. 9.00 til 15.30. Yderligere datoer følger i foråret 2025. Vi tager forbehold for ændringer i datoerne.
Tidspunkt
Supervisionsdatoer
2025: 3/1, 4/2, 10/3, 10/4, 13/5 og 12/6.
Alle dage er fra kl. 9.00 til 12.00. Yderligere datoer følger i foråret 2025. Vi tager forbehold for ændringer i datoerne.
Underviser(e)
Pris
Tilmeldingsfrist
Øvrige oplysninger
Prisen for uddannelsen er 29.500 kr., som du kan betale i rater, hvis du betaler som privatperson, eller du kan vælge at få 500 kr. i rabat, hvis du betaler i én rate. Du kan få early bird rabat på 10% indtil 6 måneder før uddannelsesstart og prisen er da 26.550 kr. Ønsker du at gå til eksamen koster dette 1.500 kr., som betales, når du beslutter, om du vil gå til eksamen.
Praktisk info
Prisen inkluderer fuld forplejning og undervisningsmateriale til dag 1 og 2, som udleveres ved kursus start. Slides til de øvrige undervisningsdage fremsendes til dig forud for de enkelte kursus dage, så du har mulighed for at printe dem, hvis du ønsker det.
Undervisningen foregår hos Psynaps i Skovsøgade 3a, 4200 Slagelse.