Kognitiv terapi Slagelse
Velkommen til Psynaps – vi tilbyder kognitiv terapi i Slagelse til børn, unge, voksne, par og familier. Vi har klinik i Skovsøgade 3a 1. sal, som ligger centralt i Slagelse i gåafstand fra offentlig transport. Skulle du ønske at tage samtalerne fra dit eget hjemme eller på arbejdet, så er telefon- eller videokonsultationer naturligvis også en mulighed.
Dygtige kognitive psykologer og behandlere med kort ventetid
Når du ringer eller skriver til os første gang, vil vores sekretær tage en snak med dig om, hvad du søger hjælp til, så hun indledningsvis kan afklare, om vi kan hjælpe dig med det du har brug for. Samtidig vil hun vejlede dig i forhold til de forskellige behandlere og behandlingsmuligheder. Som regel vil du kunne få en tid med kort ventetid indenfor en uge eller to.
Alle vores psykologer og behandlere er kognitivt uddannede og har specialiseret sig i at bruge den kognitive metode, som er en anerkendt og videnskabeligt efterprøvet terapiform. Sundhedsstyrelsen anbefaler kognitiv behandling til bl.a. angst og depression og du finde oversigten over referenceprogrammer for behandling her.
Hvad kan vi hjælpe med?
Hos Psynaps tilbyder vi terapi til børn, unge og voksne og vi arbejder både med individuelle klienter, parterapi og familier. Fordi vi er flere psykologer og behandlere under samme tag, har vi hver især forskellige kompetenceområder, og derfor kan vi tilbyde hjælp til en lang række diagnoser og problemstillinger.
Vi tilbyder bl.a. behandling af angst, depression og stress, og du kan naturligvis også få hjælp til selvværdsproblematikker, misbrug, ADHD og problemer i relationen til andre. Vi tilbyder også behandling af personlighedsforstyrrelser, jalousi, vrede og mange andre problemstillinger. Du er altid velkommen til at kontakte os og høre, om vi kan hjælpe med den problematik, som du har brug for hjælp til.
Vores tilgang til behandlingen er at trække på de redskaber og modeller, som er udviklet og afprøvet til bestemte diagnoser og problemstillinger, men vi går i meget høj grad ind for at se på hvad det enkelte menneske faktisk har brug for, og derfor er din behandling altid specialiseret til dig, uanset hvilken diagnose eller problemstilling du har.
Hvis du vil vide mere om hvad kognitiv terapi er, så kan du læse mere om behandlingsformen her. Hvis du vil læse specifikt om angst og kognitiv behandling af angst, så kan du læsere nærmere på vores side om angstbehandling her. Du kan også få information om depression og kognitiv behandling af depression på vores side her
Hvorfor vælge kognitiv behandling hos Psynaps i Slagelse?
Når du får brug for en psykolog, kan det være vigtigt at gøre sig nogen overvejelser om, hvad du egentlig har brug for. Uanset om det er første gang, du opsøger behandling, eller om du har prøvet det før, så kan det være lidt uoverskueligt at vide, hvad du sal vælge ud fra. Vi synes faktisk, at det vigtigste er, at du får den behandling, som du har brug for. Derfor kan vi også finde på at henvise dig videre, hvis du ringer med et problem eller et behov, som vi ikke mener, at vi kan hjælpe dig med. Men i de situationer, hvor vi vurderer, at vi kan tilbyde dig et forløb, så er nedenstående nogen af de styrker, som vi mener at have hos Psynaps i Slagelse:
Valgmuligheder og stærke kompetencer
Når du skal vælge en psykolog, er det vigtigt, at du får et godt match. Vi ved, at et godt match ikke bare handler om den rigtige behandling, men at du også kan have en holdning til andre kvaliteter hos psykologen som fx erfaring, alder, køn og personlighed. Selvom vi alle tilbyder kognitiv adfærdsterapi, så har vi forståelse for, at nogen også ønsker en bestemt type psykolog. Derudover kan prisen også være væsentlig for, om du synes, at din psykolog er et godt match.
Derfor mener vi, at det er en styrke, at vi er et psykologhus med flere psykologer og behandlere tilknyttet. Det betyder nemlig, at vi kan tilbyde vores klienter en tid hos en psykolog, som passer til det, de ønsker sig. Ligeledes har vores psykologer forskellig erfaring og det giver et dynamisk fagligt miljø, hvor vi kan sparre fagligt med hinanden, så vi til sammen udgør en meget bred vifte af erfaringer, som kommer vores klienter til gode.
Hos Psynaps har vi psykologer tilknyttet, som er forskellige steder i deres arbejdsliv og erfaring. Det betyder også, at vi kan tilbyde meget specialiseret hjælp til de klienter, som har tungere og mere sjældne problematikker, men også at vi kan tilbyde kognitiv terapi hos en kognitiv terapeut og hos studerende, hvor prisen er justeret ud fra dette til de klienter, som kommer med mere almindelige problematikker, som vi alle har bred erfaring med.
For dig føles lige netop din problematik nok aldrig ”almindelig” eller som en mindre ting, og derfor kan vores sekeretær også guide dig i hvilken psykolog, du kan gøre brug af til hvilke problematikker, så du får det bedst mulige match på kompetencer, pris og andre ønsker. Du kan læse mere om os og vores behandlingsområder på siden om os her
Afklarende samtale til nedsat pris
Vi ved, at det er et stort spring for mange, når de første gang skal til en psykolog. Det kan være svært at vælge behandler, og derfor synes vi, at det er rimeligt, hvis første samtale er væsentligt billigere end de næste samtaler. Det betyder nemlig, at du kan vurdere din kemi med behandleren og mærke efter om metoden passer til dig uden at skulle betale lige så meget som for en ”rigtig” session. Selvom den første samtale er afklarende vil den alligevel have et fokus på at du ”kommer videre” allerede ved første samtale, og derfor kan du forvente at selve behandlingen bliver planlagt og igangsat ved den første samtale.
Den første samtale er altid billigere, uanset om du skal i behandling hos en studerende, en autoriseret psykolog eller en specialist. Du kan se en oversigt over vores priser for terapi, parterapi og øvrige tilbud her
Vores værdier og service
Vi har høje standarder for service og etiske retningslinjer, og derfor kan du altid være sikker på, at kvaliteten af vores service og det arbejde, som vi udfører er i top.
Hos Psynaps bliver du altid mødt med medmenneskelig varme og interesse, uanset om du kontakter vores sekretariat eller er i kontakt med din psykolog. For os er en del af en etisk og medmenneskelig tilgang til behandling også, at vi holder os til at bruge videnskabeligt funderede og effektive metoder. Vi sørger løbende for at efteruddanne os og modtage supervision, så vi altid kan vælge de bedste metoder og redskaber til vores klienter indenfor de kognitive behandlingsformer.
Når du står i en svær situation, så er det ofte vigtigt for dig, at komme i behandling hurtigt. Derfor gør vi alt hvad vi kan for at tilbyde dig en tid så hurtigt som muligt, hvilket oftest vil være indenfor en uge eller to afhængigt af din problematik.
Er du medlem af sygeforsikringen Danmark kan du få tilskud hos vores autoriserede psykologer i mange tilfælde. Du kan undersøge dine tilskudsmuligheder på sygeforsikringens hjemmeside her.
Hvordan kommer du videre med et behandlingsforløb?
Hvis du ønsker at vide mere eller booke en tid hos en af vores psykologer, så kan du enten ringe til os på 61424719 eller sende en mail på info@psynaps.dk. Du kan også udfylde formularen her på siden, og så vil vi kontakte dig hurtigst muligt. Vores sekretær sørger for, at du bliver rådgivet og finder den bedste løsning for sig hvad angår både ventetid, behandler og pris. Når du har booket en tid modtager du en bekræftelsesmail med alle informationer om adresse, kontaktoplysninger til din psykolog og andre relevante oplysninger. Du kan også læse mere om den terapi vi tilbyder hos vores psykologer i Slagelse her.
Forfatter – Maria Hancock
Maria er indehaver af Psynaps – Slagelse kognitive psykologklinik, som hun åbnede i august 2011. Marias arbejdsområder undervisning, supervision og terapi. Hun behandler bl.a. unge og voksne.
Maria Hancock er godkendt specialist i psykoterapi med voksne og klinisk psykologi af Dansk Psykologforening.
Du kan læse mere om Maria her.