Ledersupervision
Vi tilbyder sparring eller supervision for ledere eller ledergrupper, som har behov for dette i forbindelse med deres håndtering af forskellige situationer herunder:- Konflikter i personalegruppen
- Forandringer i organisationsstruktur og/eller arbejdsopgaver
- Udvikling af medarbejdere og medarbejderkultur
- Særligt krævende sager og medarbejdernes håndtering af disse
I ledelsessupervisionen er der fokus på såvel lederes aktuelle situation og de forhold, som optager ham eller hende i forhold til borgere eller medarbejdere. Sideløbende kan der være et fokus på den læring, som ligger i løsningen af den konkrete situation, således at problemsløsningen også danner udgangspunkt for lederens personlige udvikling i jobbet og medarbejdergruppens udvikling i forløbet. Sparringen planlægges altid ud fra den enkelte kundes ønsker og behov, og der er således ikke en opskrift på, hvordan et førløb skal se ud.
Vi tager altid udgangspunkt i en forståelse af den organisation eller institution, som lederen er en del af, ligesom vi også forholder os til hvilken målgruppe institutionen servicerer.
I arbejdet anvender vi dels den kognitive adfærdsterapeutiske model til at forstå såvel lederen selv som den sitaution, som han eller hun står i på arbejdspladsen. Vi har desuden en række redskaber til rådighed indenfor øvrige erhvervspsykologiske teorier og metoder. Vi anvender desuden internationalt anerkendte testværktøjer i forbindelse med afdækning af udviklingspunkter og potentialeområder hos kunden, såfremt dette er et ønske hos kunden.