Kunderne siger
Jeg kan på det varmeste anbefale Psynaps. Kurserne lever til fulde op til mine forventninger – og mere til. Der er stor fokus på vores ønsker og behov, så undervisningen bliver helt specifik, og vi kan implementere det i vores daglige arbejde – og privat. Rigtig godt og lærerigt oplæg med mange gode vinkler, som kan bruges i hverdagen
Erhverv
Psynaps er en psykologvirksomhed, som bl.a. beskæftiger sig med organisationer og virksomheder. Vi hjælper ledere og medarbejdergrupper gennem forandringsprocesser og i situationer, hvor man ønsker at optimere på effektivitet eller bevæge virksomheden eller afdelingen i en bestemt retning.
Vi tilbyder en række ydelser til virksomheder, der har brug for sparring på deres organisatoriske, trivsels- eller personalemæssige situation. Vores kunder er bl.a.
- Produktionsvirksomheder
- Servicevirksomheder
- Institutioner
- Kommunale virksomheder
Vi hjælper virksomheder med f.eks.:
- Strategiudvikling og –implementering
- Konflikthåndtering
- Udvikling af samarbejde
- Udvikling af ledelse og ledere
Vi kommer gerne forbi for en uforpligtende samtale, hvor muligheder og vores erfaringer uddybes.
Bliv ringet op
Nyhedsbreve
Psynaps på Facebook
VI LEDER EFTER EN EKSTRA PSYKOLOG I KONSULENTSTILLING - OPSTART EFTER SOMMERFERIEN. ANSØGNINGSFRIST 1/6.
Læs beskrivelsen her:
Psynaps - Slagelse Kognitive Psykologklinik søger en psykolog i konsulentstilling til arbejde i Slagelse og evt. KBH.
Opstart fleksibel/efter sommerferien
Psynaps er en privat psykologpraksis med fokus på kognitiv terapi, supervision og undervisning. Vi er beliggende i Slagelse, men har en lille afdeling i København. Da vi går ind i en periode med travlhed søger vi en ekstra konsulent, som kan varetage terapi og andre opgaver hos os.
Vi har fokus på høj faglighed, god service for vores klienter og kunder og et positivt og uformelt arbejdsmiljø, hvor du kommer til at arbejde med stor frihed under ansvar.
Vi leder efter en psykolog som
• Kender til udførsel af kognitiv adfærdsterapi med øje for såvel metoden som den empatiske og etiske tilgang til klienten. Du skal være indstillet på at arbejde med eller tilegne dig metoder indenfor KAT, herunder evt. også 3. bølge.
• Har lyst til at have terapi med unge og voksne. Har du derudover erfaring med at arbejde med børn, er det blot en bonus.
• Kan håndtere den administrative del af arbejdet, herunder bruge computerbaseret klientfakturering, kalender mv. på en struktureret og grundig måde
• Kan formulere sig i et pænt og korrekt sprog på skrift, når du skriver journaler, statusattester mv.
• Ønsker at yde god service til klienter og andre kunder/samarbejdspartnere
• Har du erfaring med supervisionsopgaver og undervisning er det et stort plus, men ikke et krav for at søge stillingen.
• Er du autoriseret er det et stort plus, men ikke et krav for at søge stillingen.
Praktisk er det nødvendigt at du
• Har eller er villig til at få dit eget CVR nummer, da stillingen er en konsulentaftale, hvor der afregnes med en faktura månedsvis afhængigt af din omsætning
• Har mulighed for at starte på deltid og trappe op over en kortere periode efterhånden som klienttilgangen og andre opgaver fylder din kalender.
• Er villig til at lægge timer i oplæring, hvis du mangler erfaring med bestemte opgaver eller er nyuddannet.
• Kan varetage arbejde i Slagelse. Der er på sigt mulighed for at få timer i vores afdeling i København også, men dette er ikke et krav.
Vi leder efter dig som:
• Har fokus på at dygtiggøre dig og har gåpåmod, kreativitet og kan tage initiativ i forhold til nye opgaver
• Kan arbejde selvstændigt i hverdagen, men også bede om hjælp, når du har behov for det
• Har humor og et positivt væsen
• Har lyst til at lære nyt og bidrage til et fagligt fællesskab, hvor du også giver din egen viden videre
• Er ansvarsbevidst og pligtopfyldende omkring dit arbejde
Vi tilbyder en konsulentstilling hvor du:
• Får medindflydelse på, hvilke projekter/opgaver der igangsættes i klinikken afhængigt af dine interesser og kompetencer, således at du får mulighed for at præge indholdet i opgaverne. Dette vil især være tilfældet på længere sigt, da en af psykologerne er på barsel efter sommerferien, og vi har således i den første periode behov for at få løftet nogle specifikke opgaver, herunder terapi
• Har fuldstændig frihed til at planlægge din egen arbejdsuge hvad angår tidspunkter og arbejdsmængde. Desuden frihed til selv at vælge, hvornår du lægger ferier og fridage.
• Aflønning efter arbejdsmængde med en procentsats af din egen omsætning
• Udover dit honorar opsparer en procentsats af din omsætning, som kan bruges til videre uddannelse/kurser/ekstern supervision
• Løbende supervision individuelt og i gruppe. Arbejder du fuld tid vil du omtrent have 4 timers individuel supervision pr måned og 5 timer i gruppe.
• Såfremt du er en mindre erfaren psykolog eller evt. nyuddannet får mulighed for engageret oplæring og grundig supervision inden for klientbehandling og evt psykologiske undersøgelser. Desuden på sigt mulighed for oplæring inden for supervisionsopgaver og undervisning
• Et positivt og engageret arbejdsmiljø, hvor du møder kollegaer, der kan lide at grine, lære og arbejde sammen.
Du kan læse mere om os på www.psynaps.dk. Har du spørgsmål til stillingen kan Maria Hancock kontaktes på 22 45 47 19 eller maria@psynaps.dk. Ansøgninger bedes sendt til ovenstående mailadresse senest 1/6 kl. 12.00. Samtaler afholdes løbende efterhånden som ansøgningerne sendes, og vil derfor ligge både før og efter ansøgningsfristen
... Se mereSe mindre
Psynaps ApS - Kognitive psykologer i Slagelse og København
PSYNAPS ApS Kognitive psykologer i Slagelse og København