Kognitiv terapi hos psykologistuderende

Kognitiv terapi hos psykologistuderende 

Velkommen til Psynaps Slagelse, hvor vi tilbyder effektiv kognitiv terapi til børn, unge, voksne, par og familier. På denne side kan du læse om muligheden for at få kognitiv terapi hos en psykologistuderende. I nogle perioder har vi en studerende tilknyttet klinikken i praktik, og i disse perioder kan du muligvis få behandling hos den studerende, såfremt dit behov matcher den studerendes kompetencer. De studerende er hos os i ca 14 uger og skifter 2 gange om året. Derfor kan vi ikke altid tilbyde terapi hos en studerende. OBS vi har i det kommende halvår ikke tilknyttet en studerende

Hvordan foregår terapi hos en psykologistuderende?

Når du ringer eller skriver til os første gang, vil vores sekretær hjælpe med at afklare, om de problematikker, som du har brug for behandling til, er nogen vores studerende er kvalificeret til at hjælpe med. En psykologistuderende er som regel på sit sidste eller næstsidste semester af uddannelsen, og er således næsten færdig som psykolog. Derfor har de på dette tidspunkt gennemført den væsentligste del af deres uddannelse, og kan varetage terapiforløb inden for en del områder som fx stress, depression, angst, selvværdsproblematikker mv. 

Den studerende er i praktik hos Psynaps i omtrent 5 måneder, og kan således nå at have længerevarende forløb med klienter, så forløb i de fleste tilfælde kan afsluttes hos den samme psykologistuderende. Under sit praktikforløb får den studerende hver uge mindst to timers vejledning og supervision, og har således altid mulighed for at få input fra færdiguddannede, autoriserede psykologer.

Når du modtager terapi hos en studerende, er prisen væsentligt reduceret i forhold til almindelige takster, og prisen for en session hos er således 200 kr. for den første afklarende samtale og 300 pr time for de efterfølgende samtaler.

Hos Psynaps arbejder vi ud fra den kognitive færdsterapeutiske metode, og dette gælder også for den psykologistuderende. Vores tilgang til behandlingen er at trække på de redskaber og modeller, som er udviklet og afprøvet til bestemte diagnoser og problemstillinger, men vi går i meget høj grad ind for at se på hvad det enkelte menneske faktisk har brug for, og derfor er din behandling altid specialiseret til dig uanset hvilken diagnose eller problemstilling du har.

Udover et højt fagligt niveau er vi også stolte af vores høje standarder for hvilket etisk niveau og service vi tilbyder vores klienter, og vores studerende instrueres naturligvis i at leve op til de samme standarder for etik, service og faglighed, som de øvrige behandlere. 

 Hvis du gerne vil læse mere om hvordan en psykologistuderendes uddannelse er sammensat og indeholder, så kan du læse om dette på universitetets hjemmeside her. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl, om et behandlingsforløb hos en studerende er noget for dig.

Hvorfor vælge kognitiv behandling hos en psykologistuderende?

At gå i terapi hos en psykologistuderende kan være en udmærket løsning, hvis de problematikker du kommer med ikke er så omfattende, at du har brug for en decideret specialist eller meget erfaren psykolog. Der er naturligvis sammenhæng mellem pris og erfaring hos psykologen, men for mange mennesker, som kommer med mindre udfordringer, kan en psykologistuderende været et udmærket og økonomisk alternativ til en psykolog med længere erfaring. Du kan læse mere om vores priser her

Det kan naturligvis være svært selv at vide, om den problematik man har hører ind under noget, som en studerende kan hjælpe med, og derfor kan du i første omgang afklare dette hos vores sekretær, som sidder klar til at fortælle om de forskellige behandlingsmuligheder.

Bliv ringet op

    Nyhedsbreve

    Erhverv
    Private
    Offentlige/private institutioner

    Psynaps på Facebook

    SOMMERTILBUD PÅ VORES 1-ÅRIGE UDDANNELSE MED START 12. OKTOBER!Uddannelsen henvender sig til dig, der arbejder med mennesker enten som lærer, pædagog, mentor, sygeplejerske eller i andre roller, hvor du skal udvikle og øge borgernes trivsel.Normalprisen er 29.000 kr uddannelsen som indeholder 12 kursusdage og 30 metodetræningstimer. FREM TIL OG MED 22/8 KAN DU TILMELDE DIG TIL EN PRIS PÅ 25.000 KR PR DELTAGER. Hvis I er flere sammen, så skriv til os, så laver vi et samlet tilbud. Tag gerne den kollega, som du vil have med 🙂 Vores kursister siger bla: "Fantastisk forløb/uddannelse. Ekstremt kompetent og potent materiale og undervisning, søde og dygtige undervisere."Michael Jensen, socialpædagog, Malthesminde Bo & Udd.støtte"Kurset giver en øjenåbner for, hvordan du i dit daglige arbejde kan komme endnu dybere ned i beboeren. Er blevet opmærksom på, at metoderne mange gange er eksempler, du kan benytte til at uddybe dit eget mål med beboeren."Kristina N. T. Hansen, pædagog, Netværket Smedegade"Super god og spændende undervisning. Metoden har hele vejen igennem været tilpasset mit arbejdsliv. Undervisningen har givet mig viden og redskaber til at implementere metoden i praksis. KAT er blevet en naturlig del af mit faglige fundament. Gode undervisere, spændende læring og god stemning på holdet "Christina W. Hansen, socialpædagog, Specialenheden Forchhammersvej"Super givende til mit faglige niveau. Føler mig mere klar og kompetent til at støtte mine beboere i deres udvikling."Jeppe Herskind, socialpædagog, Netværket Smedegade"Jeg startede ud med at være forbeholden, da jeg helst ikke arbejder ud fra modeller osv., men har nu fundet min egen vej i det. Uddannelsen giver mulighed for at lade en finde nye måder at bruge metoderne. Dette giver en dejlig fleksibilitet i arbejdet med de borgere, som jeg skal arbejde og samarbejde med."Kirstine, pædagog, Specialinst. AkaciehusetLæs mere om uddannelsen på vores hjemmeside og tilmeld dig her:www.psynaps.dk/offentlige-private-institutioner/1-arig-kognitiv-efteruddannelse ... Se mereSe mindre
    View on Facebook