Skolevægring

Skolevægring betegner situationer, hvor et barn eller en ung gennem en periode har vanskeligt ved at komme i skole. Det kan begynde med enkelte timer eller dage med fravær og kan i nogle tilfælde udvikle sig til et mere omfattende og længerevarende skolefravær.

For nogle børn viser vanskelighederne sig først som modstand om morgenen. Barnet kan give udtryk for, at det ikke vil afsted, eller det kan få ondt i maven, hovedpine eller kvalme, når skoledagen nærmer sig. Hos andre bliver barnet mere stille, trækker sig fra fællesskabet eller reagerer med gråd, vrede eller uro.

Ved skolevægring er fraværet sjældent selve problemet. Det er ofte barnets måde at håndtere noget, der opleves svært, utrygt eller uoverskueligt. Derfor er det vigtigt at afdække, hvad der ligger bag, før der tilrettelægges en indsats.

Skolefravær

Det kan være vanskeligt at skelne skarpt mellem forskellige former for skolefravær. Ved skolevægring er der typisk tale om, at barnet oplever ubehag, mistrivsel eller belastning i forbindelse med at skulle i skole. Barnet bliver altså ikke hjemme, fordi det blot ikke gider, men fordi skolen på en eller anden måde er blevet forbundet med noget svært.

Det betyder ikke, at alle børn med skolevægring reagerer ens. Nogle børn vil selv kunne fortælle, hvad der er svært. Andre kan kun mærke ubehaget i kroppen og har brug for, at de voksne omkring dem hjælper med at forstå sammenhængen.

Tidlige tegn på skolevægring

Skolevægring udvikler sig ofte gradvist. Derfor kan det være relevant at reagere allerede, før fraværet er blevet stort. Det kan være, hvis barnet gennem en periode viser tydelig modstand mod at komme i skole, ofte klager over fysiske symptomer om morgenen eller virker mere bekymret, trist eller indadvendt end normalt.

Hos nogle børn ses det ved, at de forsøger at undgå bestemte timer, dage, lærere eller sociale situationer. Hos andre handler det mere generelt om, at hele skoledagen føles uoverskuelig. Hvis forældre og skole oplever, at situationen gentager sig og gradvist bliver sværere, kan det være en god idé at få hjælp til at forstå, hvad der er på spil.

Mulige årsager til skolevægring

Der kan være mange forskellige årsager til skolevægring. For nogle børn hænger det sammen med angst, bekymringer eller lavt selvværd. For andre kan der være tale om faglige vanskeligheder, konflikter i klassen, mobning, ensomhed eller oplevelsen af ikke at slå til.

Forhold uden for skolen kan også spille ind. Det kan for eksempel være belastninger i familien, sygdom hos en forælder eller andre livsomstændigheder, som gør det sværere for barnet at være i skolen. Skolevægring bør derfor ses i sammenhæng med barnets samlede situation og ikke kun som et spørgsmål om fremmøde.

I nogle tilfælde kan faglige vanskeligheder eller en ujævn kognitiv profil være en del af forklaringen. Et barn kan for eksempel være stærkt på nogle områder, men samtidig have svært ved tempo, overblik eller arbejdshukommelse. Hvis der er mistanke om, at barnets kognitive forudsætninger spiller en væsentlig rolle, kan det være relevant at undersøge dette nærmere.

Hvad kan forældre gøre i den tidlige fase?

Som forælder kan det være svært at vide, hvor meget man skal presse på, og hvor meget man skal skåne barnet. Det første skridt er ofte at forsøge at forstå barnets oplevelse uden at bebrejde. Det kan være hjælpsomt at spørge konkret ind til, hvornår skolen er sværest, hvad barnet forsøger at undgå, og om der er tidspunkter eller situationer, hvor det fungerer bedre.

Det kan også være relevant at kontakte skolen tidligt, så lærere og forældre kan dele deres observationer. Nogle gange ser skolen andre tegn end forældrene, og omvendt. Jo tidligere de voksne omkring barnet får et fælles billede af situationen, desto bedre er mulighederne for at støtte barnet på en måde, der hænger sammen.

Hvornår bør man søge hjælp?

Det kan være relevant at søge professionel hjælp, hvis barnets modstand mod skole står på gennem længere tid, hvis fraværet tiltager, eller hvis de tiltag, familien og skolen allerede har forsøgt, ikke har den ønskede effekt.

Jo tidligere man får belyst, hvad udfordringen består i, desto lettere er det ofte at arbejde med. Hvis barnet har været væk fra skolen i længere tid, kan tilbagevenden i sig selv komme til at føles mere overvældende. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at søge hjælp, før situationen bliver fastlåst.

Kontakt os via telefon eller email

Åbningstider:
Mandag–onsdag: 8.00–15.00
Torsdag–fredag: 8.00–14.30

+45 61 42 47 19


info@psynaps.dk

Første samtale hos Psynaps

Når barnet er under 18 år, inddrages forældrene som udgangspunkt i forløbet. Ved den første samtale deltager barnet typisk sammen med en eller begge forældre. Samtalen har til formål at skabe en tryg ramme og få et første indtryk af barnet, familien og problematikken.

Psykologen vil blandt andet spørge ind til, hvornår vanskelighederne begyndte, hvordan barnet oplever skolen, hvordan hverdagen ser ud, og hvad der allerede er forsøgt. Samtalen tilpasses barnets alder og modenhed. Mindre børn har ofte brug for konkrete spørgsmål, mens unge i højere grad kan beskrive tanker, bekymringer og oplevelser.

I nogle tilfælde kan det også være relevant med samtaler med forældrene alene. Det vurderes løbende og afhænger af, hvad der er mest hjælpsomt i den konkrete situation.

Behandling af skolevægring

Behandlingen afhænger af, hvad skolevægringen skyldes. Der findes ikke én model, der passer til alle børn. Et forløb vil derfor typisk begynde med en grundig afdækning af barnets situation, før der arbejdes med konkrete strategier.

Hvis vanskelighederne hænger sammen med angst, kan behandlingen blandt andet handle om gradvist at hjælpe barnet til at nærme sig de situationer, der vækker ubehag. Hvis der er tale om sociale vanskeligheder, kan arbejdet i højere grad handle om relationer, fællesskab og støtte i konkrete situationer. Hvis barnet er belastet af faglige krav, kan der være behov for at se nærmere på barnets forudsætninger og de krav, barnet møder i skolen.

Hos Psynaps arbejder vi med kognitiv adfærdsterapi. Det er en evidensbaseret terapiform, som kan anvendes ved flere af de problematikker, der kan ligge bag skolevægring, herunder angst, bekymringer, tristhed og lavt selvværd. I arbejdet med børn og unge lægges der samtidig vægt på, at barnet føler sig trygt og mødt, og at forældrene får en aktiv rolle i forløbet.

Skolens rolle i forløbet

Skolen spiller ofte en væsentlig rolle, fordi barnet skal støttes i den kontekst, hvor vanskelighederne viser sig. Hvordan samarbejdet med skolen tilrettelægges, afhænger af den enkelte situation.

I nogle forløb kan det være relevant, at psykologen hjælper forældrene med at forberede dialogen med skolen. I andre tilfælde kan lærere, skoleledelse eller PPR være en del af det videre samarbejde. Det centrale er, at de voksne omkring barnet bevarer en nysgerrighed på, hvorfor barnet ikke kommer i skole, og hvad der kan gøre det muligt at vende tilbage på en mere tryg og realistisk måde.

I visse tilfælde kan spørgeskemaer eller andre supplerende redskaber indgå som en del af afdækningen. Det kan give flere perspektiver på barnets trivsel og funktion, for eksempel fra både barn, forældre og skole. Om det er relevant, vurderes konkret.

Tilbagevenden til skolen

Det er ikke altid hensigtsmæssigt, at barnet vender fuldt tilbage til skolen fra den ene dag til den anden. For mange børn og unge vil en gradvis tilbagevenden være mere realistisk. Det kan for eksempel begynde med udvalgte timer, bestemte fag, korte besøg eller en fast voksenkontakt.

En plan for tilbagevenden bør tage udgangspunkt i barnets ressourcer, vanskeligheder og den konkrete skolekontekst. For nogle børn vil det vigtigste være at få reduceret utryghed. For andre vil det være at få hjælp til sociale situationer, struktur, faglige krav eller overblik.

Tilbagefald kan forekomme og betyder ikke nødvendigvis, at forløbet er mislykket. Det kan være et tegn på, at planen skal justeres, eller at der er forhold, som endnu ikke er tilstrækkeligt afdækket. Det afgørende er, at barnet ikke står alene med ansvaret for at komme tilbage.

Kontakt Psynaps

Hvis jeres barn har vanskeligt ved at komme i skole, kan I kontakte Psynaps for at høre mere om mulighederne for et forløb. Vores sekretær kan vejlede jer om, hvilken psykolog der kan være relevant i forhold til barnets alder, problematik og behov. Kontakt os her.