Vi afholder dels kurser som er rettet mod en specifik arbejdsplads og tilrettelagt i samarbejde med denne og dels åbne kurser/workshops, som henvender sig til alle interesserede.
Vi tilrettelægger kurser og uddannelsesforløb til private og offentlige virksomheder, der har behov for skærpelse af konkrete kompetencer, at implementere forandringsprojekter eller at innovere på produkter eller strukturer. Temaer kan bl.a. være strategier, kommunikation, konflikthåndtering, ledelse, innovation eller forandringer.
Resultatet af specielt tilrettelagte forløb er, at indholdet på kurset er tilpasset den enkelte organisation, hvilket gør kurset ekstra målrettet. Derudover har alle medarbejdere været på samme kursus, hvilket øger ejerskab og opbakning til evt. konklusioner og erkendelser på kurset. Vi lægger ud med en grundig analyse af mål og hvilke ressourcer, der er til rådighed. Derefter udarbejder vi et oplæg til indhold, der tilpasses gennem en løbende dialog.
De åbne kurser tilpasses de enkelte deltageres hverdag, og man får ny inspiration og værktøjer med hjem til virksomheden. Inspiration og viden kommer både fra underviser og fra de øvrige deltagere, hvilket betyder, at de enkelte deltagere/arbejdspladser får mulighed for at ”tænke ud af boksen” og få indsigt i, hvordan andre brancher/virksomheder gør tingene. Se oversigt over aktuelle åbne kurser nederst på siden
Psynaps afholder af og til gratis minikurser for ledere. Emnerne på kurserne varierer fra gang til gang, men handler altid om områder, som er relevante fra et ledelsesperspektiv i forhold til at effektivisere og optimere på nogen af de processer, som organisationen møder i såvel dagligdagen som i forandringstider. Det kan også være emner, som sætter lederens personlige kompetencer og udvikling som leder i fokus. På kurserne gennemgår vi både relevant teori om emnet, men afdækker også hvilke processer der spiller ind på et givent område i praksis for deltagerne. For hvert minikursus er målet, at give deltagerne konkrete værktøjer med, som de kan gå hjem og anvende direkte. I kursusoversigten herunder kan du se de aktuelle emner, som er planlagt pt.
Private | Erhverv | Offentlige | Psynaps København
Amagertorv 14B 1160 København Tlf.: 61 42 47 19 CVR: 39638495
|